Capital Stage AG udpeger Momentum Gruppen A/S til forvalter af 3 Vestas V112-3.3 MW

Kategorier: 2013 07 Sep 2017
Ny forvaltningsaftale
Den danske virksomhed Momentum Gruppen A/S, som er den største uafhængige tekniske og kommercielle driftsleder indenfor vindmøller i Danmark, er blevet udpeget af Capital Stage AG som formueforvalter (teknisk og kommerciel driftsledelse) for deres 3 nye vindmøller i Danmark. Møllerne har en samlet kapacitet på knap 10 MW (megawatt). Capital Stage AG, med base i Hamborg, er en af de største uafhængige ejere af sol- og vindparker i Europa, med en samlet portefølje på næsten 1,3 gigawatt. Capital stage ejer og driver sol- og vindparker i Tyskland, Østrig, Danmark, Frankrig, Italien og Storbritannien. Med den seneste erhvervelse i Danmark har Capital Stage forøget sin portefølje på det danske marked til 25 MW. 

De nylig opkøbte vindmøller af typen Vestas V 112 står i vindparken i Nørhede I, ikke langt fra Ringkøbing ved Vesterhavet. Capital Stage AG er indgået et længerevarende partnerskab med den erfarne O&M virksomhed Momentum Gruppen A/S, om administrationen af deres nyerhvervede vindmøller i Danmark. 
Med næsten 600 MW i administration i Danmark, Tyskland, Sverige, Frankrig og Storbritannien er Momentum Gruppen A/S den største uafhængige forvalter af vindmøller i Danmark.

Momentum Gruppen A/S’ CEO Kim Madsen kommenterer: “Vi er stolte af indgåelsen af aftalen med Capital Stage AG. Med denne aftale har vi sat endnu en milepæl. Capital Stage AG er en velrenommeret spiller i Europa og dette viser for Momentum Gruppen A/S, at vores store engagement for at levere en uafhængig formueforvaltning på højt niveau, for danske såvel som internationale institutionelle investorer, er den helt rigtige retning for os. ” Ydermere udtaler han; ”det viser tydeligt, at Momentum Gruppens vedvarende investering i organisationen med erfarne medarbejdere indenfor international administration af vindmøller og solanlæg betaler sig.

Det glæder os at samarbejde med Momentum Gruppen A/S omkring vores nylig opkøbte danske vindpark. Som dansk virksomhed, kender Momentum Gruppen A/S det danske marked meget godt og med deres gode omdømme har de som en uafhængig O&M operatør indenfor vindmøller, opbygget en imponerende resultatliste. Derfor er vi overbevist om, at vores vindmøller er i de bedste hænder hos Momentum, og vi er meget sikre på, at der vil være en effektiv drift og høj rådighed, så aktiverne genererer den mængde strøm, som vi forventer ”, kommenterer Dr. Husmann, CFO hos Capital Stage AG.
 
Om Capital Stage AG:
Capital Stage investerer i sol- og vindparker i Tyskland, Danmark, Finland, Frankrig, Storbritannien, Italien, Østrig og Sverige. Sammen med sol- og vindparker erhvervet og administreret som del af forvaltningen for tredje partier, råder virksomhedens genererings kapacitet over næsten 1,3 gigawatt. Capital Stage er dermed en af Europas førende uafhængige sol- og vindpark operatører. Med sol- og vindparkerne genererer virksomheden attraktive afkast samt en vedværende forudsigelig indkomst.
Capital Stage AGs aktie er listet på børsen i Frankfurt samt på børsen i Hamborg (ISIN: DE0006095003 / WKN: 609500). Siden 2014 har Capital Stage AG været inkluderet i SDAX indeks i Deutsche Börse.

For mere information, kontakt CEO Kim Madsen, Momentum Gruppen A/S.