Momentums datterselskab udvider porteføljen

Kategorier: 2014 28 Jan 2014
Flere vindmøller i administration hos Momentum Windtechnik

2013 blev et rigtig godt år for Momentum Gruppens datterselskab, Momentum Windtechnik, som er beliggende i Berlin. 

I løbet af 2013 lukkede man aftaler med nye kunder fra 1.1.2014 på i alt 34,1 MW fordelt på 20 vindmøller, således at porteføljen af møller under administration samlet tæller 50 møller og 71,1 installeret MW. Aftalerne indeholder både den tekniske og økonomiske driftsledelse i Tyskland.

I december indsendte MWT desuden ansøgning om byggetilladelse i forbindelse med et repowering-projekt på 16,5 MW. Repowering vil sige, at man erstatter ældre vindmøller med nye og mere effektive vindmøller.

MWT undersøger for tiden yderligere tre sites for repowering.

Læs mere om Momentum Windtechnik her.

Har du ydeligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte direktør, Kristian Månsson.